Holdtræning eller individuel træning

Du har, efter en konsultation med en af husets fysioterapeuter, mulighed for at starte på et hold i klinikken, træne individuelt med en af vores fysioterapeuter eller selvtræne i vores træningssal. Hos os har du altså optimale muligheder for et godt og struktureret forløb. Herudover vil det foregå i et trygt og roligt miljø, hvor vi sammen med dig har fokus på at forbedre din krops fysiske formåen, genoptræne og skadesforebygge. Du vil hos os opleve, at der altid er plads til grin og smil samtidig med, at vi er fokuserede og seriøse om dig og din træning. 

Vi har lige nu syv hold om ugen, som er: “Sund Senior” hold hver mandag til torsdag fra kl. 10:00-11:00, “Rehab” hold hver mandag og onsdag fra kl. 16:00-17:00 og ryghold hver mandag kl. 17:00-18:00. På holdende vil du opleve, at vores fysioterapeuter tilpasser øvelserne til de behov og gener, som du har, og de vil guide og vejlede dig sådan det sikres, at øvelserne udføres så korrekt som muligt. 

Hvis du ønsker at selvtræne i vores træningscenter, så skal det foregå i det tidsrum, hvor der ikke er holdtræning i salen. Vi har et bredt udvalg af maskiner til konditionstræning og styrketræning samt elastikker, vægte og bolde mm. Træningen foregår på eget ansvar og uden en fysioterapeut til stede.  Vi anbefaler, at du inden opstart får udarbejdet et træningsprogram af en af vores fysioterapeuter, da det hermed sikres, at programmet er tilpasset dig og dine problemstillinger og ønsker. Programmet vil blive gennemgået med dig inden opstart i træningscentret, så det sikres, at øvelserne udføres korrekt og bliver tilpasset dig. Har du dog allerede et træningsprogram, men ønsker at træne hos os, er du også meget velkommen. 

Hvis du ønsker yderligere information, eller har du lyst til at komme i gang med at træne sammen med os, på hold eller selvstændigt, så kan du skrive til ck@fdnrsb.dk eller ringe på tlf. 61600250.